Skyfri-vase fra Glas

Skyfri-vase fra Glas

1.800,00 DKK

Lagerstatus: På lager
stk.

Museets Skyfri-vase er en høj, elegant glasvase i en svagt grønlig nuance. Smuk med en høj blomsterbuket eller som skulpturel lysfanger i vinduet. Vasen er designet og formgivet af museets glaspuster, Chris Lowry, i museets værksted i Ebeltoft. 

Formen er høj og majestætisk i sin enkelhed. Bundfarven er næsten transparent og glider over i en diset hvid/grøn farve, som smidigt bliver kraftigere mod vasens top og åbning. Herved skabes en subtil overgang, der giver vasen en flygtig lethed. Chris Lowry arbejder meget med farvelag og dybde, hvilket tydeligt ses i Skyfri-vasen. Den repræsenterer en kunstnerisk vandring gennem nuancer og dybder, inspireret af morgendisens åbnende bevægelse mod en skyfri himmel. Fra den næsten skjulte begyndelse ved vasens fod til den stærkere og mere fremtrædende farve, der finder sin plads ved vasens top og åbning.

 

Vægt: 1.6 kg. H: 28 cm. B: 10 cm. Størrelse og form kan variere, da vaserne blæses individuelt i museets værksted. 

Skyfri-vasen fremstilles også i lyserød og blå. Vaser i andre farvevarianter kan købes i museets Glas BUTIK i Ebeltoft. Der er også mulighed for at bestille vasen i en ønsket farve. Kontakt Anna Ibrahimi via mail: anna@glaskunst.dk